Konkurrencen er slut
Overskrift: Når man tror, man er klogere end konen og hun overrasker
Deltager: Mads Bo Planitzer
Stemmer: 107

Kategori: Køkken
Visninger: 778
Beskrivelse: I starten af 2025 købte vi et hus, som vi ærligt troede, vi bare kunne flytte ind i. Det tog cirka tre dage, før fruen kiggede på køkkenet, sukkede dybt og sagde, at det var for lavt. Og sådan begyndte vores rejse lidt mod forventning - en totalrenovering af hele stueetagen! Jeg sagde (meget fornuftigt): “Hvis du kan finde et nyt køkken til 50.000 kr., så gør vi det.” Det tog hun ikke som en begrænsning. Det tog hun som en konkurrence. Efter en målrettet kreglertur hos flere køkkenfirmaer og med den kreative erkendelse af, at penge ikke vokser på træerne hjemme hos os, så deltog hun i Designa Køkkens konkurrence ved at bage et honningkagehus. Det gav en ekstra rabat på 25.000 kr., og med yderligere forhandling lykkedes det hende faktisk at få køkkenet helt ned på 50.000 kr. samlet. Som sønderjyde blev jeg både imponeret og en smule rørt. 😉 Hårde hvidevarer blev købt hos Elgiganten og Power for 40.000 kr. Det var penge, der egentlig var øremærket til ventilation i kælderen, men et køkken uden ovn og køleskab er trods alt bare et meget dyrt skab. Samlet køkkenprojekt: ca. 90.000 kr. Samtidig blev der lagt nyt gulv i hele stueplan, alle vægge blev fuldspartlet, og både EL og VVS blev opdateret. Alt sammen gennemført på tre intense måneder, hvor budgettet blev strakt længere, end vi egentlig havde det godt med. Og her står vi så nu. Vi mangler præcis 40.000 kr. til ventilation i kælderen, helt konkret til at fjerne fugt og lugt og sikre et sundt indeklima. Ikke noget med luksus, vinkøleskabe eller ekstra skuffer. Bare ren, tør luft og et hus, der kan holde i mange år frem. Hvis vi vinder, går pengene direkte dertil!